Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster det at bruge Protecta?
Hos Protecta arbejder vi efter princippet no cure, no pay.
Hvis vi vurderer, at du har en stærk sag, betaler du kun en andel af den mererstatning, vi forhandler hjem til dig:
20 % i kommission ved mererstatning over 25.000 kr.
Fast beløb på 5.000 kr. ved mererstatning under 25.000 kr.
Hvis vi ikke opnår nogen forbedring af din erstatning – betaler du ingenting.
Hvad hvis I vurderer, at min sag ikke er stærk – men jeg gerne vil have jer til at prøve alligevel?
Hvis vi vurderer, at din sag har ringe eller ingen vinderchancer, og du stadig ønsker, at vi fører den, arbejder vi til en timepris på 1.495 kr.
Du kan vælge at betale dette i rater – én månedlig betaling ad gangen, i takt med det arbejde vi udfører. På den måde holder du omkostningerne overskuelige.
Hvem forhandler med forsikringsselskabet?
Det gør vi - dialogen, forhandlingen og det juridiske tovtrækkeri med selskabet. Du skal ikke argumentere, forklare eller dokumentere mere end nødvendigt – det klarer vi for dig.
Hvad hvis jeg allerede har fået et afslag fra mit forsikringsselskab?
Det gør ikke noget. Mange af vores sager begynder efter et afslag.
Vi gennemgår dit afslag og vurderer, om der er grundlag for at gå videre. Ofte kan en sag genåbnes – især hvis afslaget mangler begrundelse, dokumentation, eller strider mod gældende ret.
Hvordan ved jeg, om min sag er noget I kan hjælpe med?
Du sender os dine dokumenter og en kort beskrivelse via vores formular.
Inden for få dage vurderer vi, om du har en sag – og om vi mener, vi kan forbedre din erstatning. Det er gratis og uforpligtende.
7 hurtige - vidste du..?
1. At en revnet glaskeramisk kogeplade ofte er dækket af din glasforsikring – også selvom du selv har tabt noget på den?
Mange glasforsikringer dækker fastmonteret glas og keramiske kogeplader – også ved hændelige uheld. Dækning afhænger dog af selskabets betingelser.
2. At et forsikringsselskab ikke må afvise din skade uden at give dig en begrundet, skriftlig forklaring?
Ifølge Forsikringsaftaleloven og god skik-principper skal afslaget være skriftligt og begrundet.
3. At rejseforsikringen ofte dækker sygdom før afrejse – ikke kun på selve rejsen?
Afbestillingsdækning (ofte en del af rejseforsikring) gælder typisk ved akut sygdom før afrejse, hvis lægedokumentation foreligger. Se selskabets dækning.
4. At du har ret til at få genoptaget en afvist forsikringssag, hvis der kommer nye oplysninger?
Forsikringsaftaleloven giver mulighed for genoptagelse, hvis der fremkommer nye oplysninger eller fejl i den oprindelige behandling.